Vi skal give virksomhederne bedre muligheder for at udvikle sig og samtidig tiltrække nye virksomheder til kommunen
Stærke lokale virksomheder er vigtige, for at bevare balancen i vores kommune, der skal være større mulighed for både at bo og arbejde i kommunen. Dette vil gøre hverdagen lettere for borgerne, der så ikke skal bruge tiden på transport og det vil samtidig gavne klimaet.
Det skal være nemmere for virksomheder i kommunen at kunne levere til offentlige institutioner og deltage i offentlige udbud.
Det Konservative Folkeparti har allerede i 2020 indgået en aftale om at dækningsafgiften bliver sænket fra 7 promille til 0 i perioden fra 2024 – 2030, det mener jeg gerne må ske hurtigere, hvorfor ikke nu?
Sagsbehandlingstiden for byggesager skal ned, den er desværre landets højeste i øjeblikket.
Etablering af nye erhvervsområder, som både kan tiltrække etablerede virksomheder, men også danne grundlag for at nye iværksættere vælger vores kommune som deres nye arbejdsplads. Rådgivning fra og oplysning om kommunen til virksomheder, der ønsker at etablere sig i kommunen skal være en selvfølge.
Samtidig vil jeg gerne arbejde for at vi får en erhvervsskole til kommunen, den kan både uddanne arbejdskraft til det lokale erhvervsliv og samtidig være med til at give vores unge borgere en meningsfyldt uddannelse.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter