Jeg stiller op til byrådet i Fredensborg for Det Konservative Folkeparti. Du finder mig som nederste kandidat på partiets liste, så hvis du vil stemme på mig, vender du bare listen på hovedet.
Jeg stiller op fordi jeg mener at Fredensborg Kommune har brug for en anden politisk dagsorden end den vi har i dag. Jeg tror at jeg både som menneske, men også som konservativ politiker har noget at byde ind med i det politiske arbejde. Som udgangspunkt vil jeg gerne være med til at skabe en kommune med mere sammenhæng i livet, hvor den enkelte borger får mulighed for at vælge hvad der er bedst for ham eller hende.
Fredensborg er en dejlig kommune, med en fantastisk natur, små lokale bysamfund og mange kulturelle perler indenfor kommunegrænsen.
Jeg ser Fredensborg Kommune som en helhed, dog er det for mig også vigtigt at hvert bysamfund har deres eget DNA, som vi som kommune skal arbejde for at bevare og udvikle. Samtidig har vi også landet, hvor naturen skal have sin plads i skøn samhørighed med landbruget.
Der er dog stadig mange steder, hvor vi kan udvikle vores Fredensborg til en bedre kommune i balance.
Politisk set er vi nødt til at øge den lokale velstand. Den demografiske udvikling gør, at for at bevare den velfærd vi har i dag skal vi bruge flere penge. Disse kan kun tjenes ved at have et stærkt erhvervsliv og her halter Fredensborg Kommune desværre lidt bagefter.
Jeg ser kommunens borgere og det lokale erhvervsliv, som kommunens kunder og dem skal vi pleje og passe på.
Med din stemme vil jeg som konservativ politiker arbejde for disse mærkesager:
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter