Jeg er født i København, opvokset i Farum og som 18 årig flyttede jeg til Nordjylland, hvor jeg blev matematisk student og derefter tog en kontoruddannelse.
Jeg har arbejdet både i det offentlige og i det private erhvervsliv, hos små, mellemstore og større virksomheder.
Efter endt læretid startede jeg hos Danish Crown, der dengang hed Wenbo, jeg arbejdede i mange forskellige afdelinger, fra shipping, over internt regnskab og til SPF afdelingen, hvor jeg sluttede som administrativ leder efter at have været ansat i virksomheden i 15 år.
I de efterfølgende år lavede jeg regnskaberne på Ingstrup Mejeri, hvor min mand var mejeribestyrer, samtidig med at vi sammen drev et motel og en mohairbutik nær Løkken.
I 2006 flyttede hele familien til Sjælland, hvor vi startede med at være mejeribestyrerpar på Borup Andelsmejeri og i 2007, flyttede vi så til Fredensborg Kommune, hvor min mand åbnede Specialiteten.dk på Strandvejen i Humlebæk.
Jeg forsatte mit arbejde med regnskaber, både som udøvende bogholder og som underviser i regnskabsprogrammer. I dag har jeg min egen lille bogholdervirksomhed, hvor jeg både laver regnskaber for små og mellemstore iværksættervirksomheder og samtidig er ansat som økonomichef i et mellemstort aktieselskab.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter